Diaz de la Pena

Diaz de la Pena, Virgilio Narcisso, fransk maler (af spansk herkomst), født 20. august 1808 i Bordeaux, død 18. november 1876 i Mentona. Diaz de la Pena, som var opvokset i trange kår (fik som barn det ene ben amputeret), måtte på egen hånd uddanne sig i kunst og sluttede sig, med sin betydelige koloristiske begavelse, til Dela-croix's retning. Hans specialitet blev fremstillingen af en fantasiverden med nymfer i skovtykningen, badende kvinder med solblink fra løvhanget og lignende arbejder, i hvilke hans maleriske evne lægger sig for dagen i de nøgne (let skitserede) skikkelsers harmoniske sSammensmeltning med de stemningsfulde landskaber, mens det antydningsvise fremstillingssæt, der lader skikkelserne stå svævende i tågede omrids, gaar let hen over det eksakte naturstudium. Talrige værker, heriblandt "Orientalerinde i Serailet" (1844), "Kærlighedshaven" (1846, stærkt paavirket af Rubens' fremstilling), "Zigeunerspåkvinde" (1848), "De sidste Tårer" (1855, udstillet på den franske kunstudstilling i København 1888). Hans landskabskunst står højt (Fontainebleau-skovpartier) og indtager en ejendommelig plads inden for Barbison-skolen. Mange arbejder af Diaz de la Pena kan ses i Louvre og andre franske museer, også i udenlandske, blandt andet i Helsingfors' Athenæum.